Mail icon Print icon

App'en TrafikAlarm er solgt til mediehus

Teknologivirksomheden Geo24 ApS blev stiftet i 2013 med en vision om at blive markedsledende inden for trafikinformation i Danmark og Skandinavien.

TrafikAlarm er i dag - med mere end 500.000 downloads - en førende app med trafikrelaterede oplysninger, som leverer en realtidsløsning, der indeholder trafikale informationer som fartkontrol, trafikuheld, kødannelse, vejarbejde samt varsling om glatføre.

I modsætning til sammenlignelige løsninger på markedet har TrafikAlarm leveret en realtidsløsning, der er brugervenlig og seriøst drevet – således at informationerne i større grad er troværdige og opdaterede.

Ejerskiftet sikrer innovativ udvikling

Business Broker har via en struktureret salgsproces rådgivet sælgerne af Geo24 ApS, som har ønsket at afstå virksomheden for at fokusere på nye aktiviteter. Ejerskiftet sikrer en fortsat innovativ udvikling af TrafikAlarm som platform for relevant trafikinformation hos en professionel køber.

Jysk Fynske Medier styrker med opkøbet af teknologivirksomheden bag app’en TrafikAlarm deres position på det mobile marked.

”Købet sker som et led i en strategiproces i Jysk Fynske Mediers datterselskab Woerk ApS, hvor fokus i stigende grad skal rettes mod udvikling af egne produkter og abonnementsmodeller, og der passer TrafikAlarm rigtig godt ind”, siger Richard Wraae, der er udviklingsdirektør for Jysk Fynske Medier.

App'en er succesfuldt lanceret på det danske marked, og den nye ejer ser internationale muligheder. Visionen med TrafikAlarm er fortsat kort og godt at højne trafiksikkerheden. Kommercielt fokuseres der i første omgang på at skabe en skandinavisk trafikinformationstjeneste, hvor brugervenlighed og relevant information er i højsædet. På længere sigt forventes ekspansion til andre lande i Europa.       

Ulf Steiness og Klaus Termansen udtaler, at transaktionen sker på et optimalt tidspunkt, hvor sælgers "proof of concept" og stærke markedsposition udgør et perfekt springbræt for købers videre strategiske planer og innovation af app’en.

Kontakt os for at drøfte branchekonsolidering, opkøb eller salg.