Mail icon Print icon

Ejerskifte i MJC Metal A/S

Siden begyndelsen af 70’erne har MJC Metal A/S været leverandør af specialkomponenter til industrivirksomheder.
 
I de seneste årtier har særligt offshore-industrien og vindmølleindustrien afgivet specialordrer på metalemner, som den esbjergensiske virksomhed har produceret med et hold af knap 20 medarbejdere.
 
Jens Friis har siden slutningen af 00’erne siddet i MJC Metals ejerkreds. Først som medejer, men da virksomheden gik konkurs ved udgangen af 2011 som konsekvens af finanskrisen, købte han maskinerne af leasingselskabet og overtog virksomheden som eneejer. 
 
Nu har Jens Friis solgt MJC Metal til en trio med indgående kendskab til metalbranchen.
 

Skarpe rådgivere

Det er Business Brokers Klaus Termansen og John Nygaard, der har rådgivet Jens Friis i salget af virksomheden. Salgsprocessen har varet et lille halvt år.
 
Jens Friis roser samarbejdet med Business Broker: 
”Rådgiverne fra Business Broker har været skarpe, og jeg er meget tilfreds med, at jeg ikke skulle håndtere opgaven med at sælge MJC Metal alene”, siger Jens Friis.
 
Den nye ejerkreds består af Henning Dam, som det seneste år har været salgskonsulent i MJC Metal, Lars Bo Emtkjær, som også ejer Bonnet Maskinfabrik, og Jesper Smidt-Nielsen, som har været bestyrelsesformand i virksomheden Løndal Industri. Tilsammen udgør de en trio med lang erfaring inden for salg, produktion, ledelse og økonomi.
 

En unik salgsproces

Ifølge rådgiver Klaus Termansen er enhver salgsproces unik. Det unikke i salget af MJC Metal er, at den strukturerede salgsproces er endt ud med, at salget er gennemført med et køber-team, hvor den ene køber kendte virksomheden indefra.
 
”Sagen her er lidt speciel, fordi Henning Dam har haft sin daglige gang i virksomheden det seneste år. Men parterne har været gode til at adskille den daglige drift fra salgsprocessen, og Business Broker har håndteret kommunikationen med køberne, så sælger kunne fokusere på den daglige drift. Det har haft positiv betydning for salgsprocessen”, fortæller Klaus Termansen.
 
Som køber og ny direktør i MJC Metal fremhæver Henning Dam Business Brokers professionelle håndtering af virksomhedstransaktionen.
 
”Business Brokers arbejdsvilkår har ikke været helt nemme. De har skullet håndtere de kulturforskelle, vi som henholdsvis købere og sælger kommer fra, men jeg må sige, at Klaus Termansen og John Nygaard har løst opgaven professionelt”, lyder det fra en af de nye ejere i MJC Metal.
 
Jens Friis er nu helt ude af driften af MJC Metal, men han lejer stadig ejendommen, hvor virksomheden har til huse.
 
Jens Friis fremhæver tre ting ved Business Broker:
  • Klaus Termansen og John Nygaard har været skarpe til at analysere købernes oplæg til forhandling og er kommet med konkrete anbefalinger til mig.
  • Rådgiverne fra Business Broker har håndteret langt de fleste dialoger med køberne. Det har givet mig arbejdsro.
  • Det har været en fordel at have rådgivere, der ikke var advokater. Business Broker har haft blik for helheden i salget af virksomheden.