Mail icon Print icon

Fin Form A/S solgt til Tielman Sweden AB

På det danske marked er Fin Form A/S den eneste producent af bageforme og specialemballage i pergamentpapir til industribagerier, håndværksbagere og detailhandlen.

Virksomheden blev etableret i 1979, og har siden udviklet sig til en betydende og anerkendt leverandør inden for sit felt, og har i dag en væsentlig eksportandel. Fin Form opererer i et globalt nichemarked. Produkterne fremstilles på et automatiseret procesanlæg.

Stærkt rustet til udvikling

Fin Form har gennem årene præsteret en flot vækst og udvikling, og står nu sammen med Tielman Sweden AB stærkt rustet til at tage næste skridt i virksomhedens planlagte udvikling med hensyn til produkter og markeder.

Business Broker har rådgivet sælger i en struktureret salgsproces, hvor Tielman Sweden har erhvervet 70 % af aktiekapitalen. Fin Forms administrerende direktør, der ejer 30 %, fortsætter i virksomheden med samme funktion og ejerandel.

Ejerne har med valget af Tielman Sweden AB som ny ejer lagt vægt på at sikre, at Fin Form kan forblive en selvstændig dansk virksomhed med en professionel servicering af kunderne samtidig med, at der kan sættes ekstra fokus på yderligere udvikling af virksomheden i de kommende år.

International køber og målrettet rådgivning

Bestyrelsesformand og medejer Peter Damgaard Hansen udtaler:
”Business Broker har på en professionel måde varetaget salgsprocessen. Specielt den internationale kontakt til køberkandidater har været vigtig, da Fin Form som nichevirksomhed er interessant for flere udenlandske købere.
Business Broker har holdt et godt momentum gennem salgsprocessen, da der konstant har været to-tre rådgivere involveret. Dette har betydet, at vi er kommet hele vejen rundt om de relevante muligheder. Rådgiverne har været målrettede, fokuserede og vedholdende. Business Broker har på de afgørende tidspunkter i processen - og forhandlingerne frem mod den endelige løsning - udvist stor gennemslagskraft.”

Business Broker varetager salgsproces

Klaus Termansen og John Nygaard udtaler, at transaktionen er kommet på plads med en løsningsmodel, der sikrer virksomhedens fremtidige udvikling, og samtidig har løst generationsskiftet for hovedaktionærerne og virksomheden.

Tielman Sweden er leverandør inden for samme forretningsområde som Fin Form. Tielman Sweden ejer også Tielman North America LTD i Canada. Via den nye hovedaktionær er Fin Form godt rustet til fremtiden.

Kontakt os for at drøfte branchekonsolidering, opkøb eller salg.