Mail icon Print icon

Hør DK Company og Strøjer Tegl fortælle om vækst og opkøb

Business Broker A/S har i samarbejde med Fynsk Erhverv fornøjelsen at invitere dig til morgenmøde med fokus på strategiske opkøb og salg af virksomhed.

Uanset om din virksomhed vælger at tage rollen som opkøber, sælger eller ”observatør”, vil det have konsekvens for den fremtidige udvikling og værdiskabelse. Vær med når Strøjer Tegl A/S og DK Company A/S fortæller om muligheder og faldgruber ved opkøb og salg.

Fra Strøjer Tegl A/S vil Jørgen Strøjer Hansen, der er 5. generation i det familieejede teglværk, hvis historie kan spores tilbage til 1850, fortælle om, hvordan de kom igennem krisen. Endvidere vil han stå for en rundvisning på teglværket og Strøjer Samlingen, der huser Nordeuropas største bilsamling. Strøjer Tegl er i dag blandt Danmarks mest moderne teglværker og har en årlig produktionskapacitet på 40 mio. mursten. Med 40.000 m2 under tag opretholdes en stabil produktion hele året.

Jens Poulsen, DK Company A/S, er grundlægger af modevirksomheden, DK Company, der har som mål at blive en af Europas førende leverandører af mode- og livsstilsmærker til mænd, kvinder og børn. Koncernen beskæftiger ca. 1.400 mennesker, herunder sourcing kontorer i Fjernøsten og ansatte i deres egne butikker. Jens Poulsen vil fortælle om sine erfaringer med strategiske opkøb, optimeret integration og ledelse.

Claus Bruun Rasmussen, Business Broker A/S, vil komme med sin vurdering af den aktuelle situation for virksomhedsoverdragelser og fortælle om, hvorledes processen for køb og salg af virksomhed forløber.

Torsdag den 20. november 2014
Strøjer Tegl A/S, Bogyden 12, 5610 Assens

08.00 – 08.20  Ankomst og indregistrering. Morgenmad

08.20 – 08.30  Velkomst ved Fynsk Erhverv

08.30 – 08.50  Business Broker A/S om aktuel situation for virksomhedsoverdragelser samt processen ved køb/salg af en virksomhed

08.50 – 09.30  Jens Poulsen, medejer og direktør, DK Company A/S, om strategisk opkøb, optimeret integration og ledelse

09.30 – 09.45  Pause og netværk

09.45 – 10.30  Jørgen Strøjer Hansen, hovedaktionær og direktør, Strøjer Tegl A/S, sådan kom vi igennem krisen

10.30 -            Jørgen Strøjer Hansen om bilsamling og rundvisning på Strøjer Tegl og Strøjer Samlingen

Tilmelding senest 7. november 2014 til Gitte Jørgensen på mail gj@business-broker.dk eller tlf. 70 270 225. Venligst oplys virksomhed og navn på deltagere.

Deltagergebyr pr. person 300 kr. ekskl. moms. Til orientering vil deltagernes navne ikke fremgå af noget materiale.

Du kan downloade programmet via dette link.

                     

Tilmeld nyhedsbrev

Business Broker udsender nyhedsbreve ca. hver anden måned. Tilmeld dig ved at udfylde felterne nedenfor.

Google+ Logo LinkedIn Logo