Undgå disse 5 faldgruber, når du skal sælge din virksomhed

Bliver du ofte kontaktet af virksomheder, der vil opkøbe din? Og tænker du, at du eventuelt selv kan styre et salg uden virksomhedsmægler? Så overvej det en ekstra gang. Der er flere ting, der kan gå galt i den proces, og du risikerer at snyde dig selv og eventuelle medejere.

Business Broker har været virksomhedsmæglere i mere end 100 ejerskifter i danske virksomheder. Vi er desuden ofte involveret i internationale transaktioner.

Derfor ved vi, hvilke faldgruber, der kan opstå, når du sælger din virksomhed. Og vi ved, hvordan du undgår dem.

Virksomhedsmæglere i Danmark og udlandet

Her er de vigtigste faldgruber, du risikerer at falde i, hvis du selv vil styre salgsprocessen:

Faldgrube 1:
Du værdiansætter din virksomhed forkert 

Har du kvalificeret viden om, hvad en virksomhed som din er værd? Kender du markedet? Det er svært at få indblik i, for det er sjældent, at virksomheders salgspriser bliver offentliggjort. Desuden har du knyttet følelser til din virksomhed og har svært ved at vurdere den objektivt.

Måske vurderer du din virksomhed for højt. Så er der ingen købere. Eller du vurderer den for lavt, og du får mindre ud af handlen, end du kunne. Desuden er der forskel på værdien af din virksomhed fra køber til køber, da disse har forskellige synergier og motivation for et opkøb.

En professionel virksomhedsmægler kender markedet og kan finde den optimale køberkandidat og sætte den rette værdi på netop din virksomhed.

Faldgrube 2:
Du bliver belastet af ekstra opgaver – og kan miste fokus på daglig drift

Det tager tid at finde den rigtige køber og ikke mindst at forhandle om vilkårene. Der skal også være styr på fortroligheden, og selvom du har andre rådgivere ved din side, så er det ikke sikkert, at de har relevant og praktisk erfaring med at sælge virksomheder.

Hvis du selv skal varetage opgaven, fjernes fokus fra den daglige drift, hvilket kan gå ud over virksomhedens værdi. Desuden kan salgsprocessen gå i stå, fordi du har travlt med de daglige opgaver.

En professionel virksomhedsmægler leder en struktureret salgsproces, så du har overblik over forløbet og samtidig har fokus på at passe virksomhedens drift.

Faldgrube 3:
Du forhandler med den forkerte køber

Hvis du forhandler med en køber, som selv har henvendt sig, ved du ikke, hvem der ellers kunne være interesseret. Der er meget mere end økonomi på spil. Det handler om tillid og om virksomhedens fremtid. Langt de fleste sælgere drømmer om, at virksomheden kan udvikle sig, og at medarbejderne kan fortsætte deres aktiviteter efter et salg.

En professionel virksomhedsmægler har et stort netværk til både nationale og internationale virksomheder og investorer, som potentielt kunne være et meget bedre match end den køber, som selv henvender sig.

“En god virksomhedsmægler sørger for, at der hele tiden er fremdrift i salgsprocessen” – Klaus Termansen

“En god virksomhedsmægler sørger for, at der hele tiden er fremdrift i salgsprocessen” – Klaus Termansen

Faldgrube 4: 
Du forhandler den forkerte aftale

Selv med en advokat ved din side, kan du risikere, at aftalegrundlaget (SPA) ikke afspejler markedet. Advokaten har viden om det rent juridiske, men hvem sikrer det kommercielle grundlag i SPA’en? Og dermed sælgers økonomiske muligheder?

En professionel virksomhedsmægler er en rutineret forhandler, der kender markedet og kan udfordre køber og købers rådgivere i forhandlingerne. Dermed kan du opnå et resultat, som matcher dine ønsker for et ejerskifte. Særligt under due diligence kan forhandlingerne være meget komplekse, hvis du ikke har en virksomhedsmægler til at sikre fremdrift og varetage dine interesser.

Faldgrube 5:
Du vælger den forkerte virksomhedsmægler

Hvis du, for at undgå de første fire faldgruber, beslutter dig for at tilknytte en virksomhedsmægler, så er der flere ting, du bør overveje.

Der findes i princippet ikke nogen ’forkerte’ virksomhedsmæglere, men der findes et forkert match. For rådgivere kan have forskellige kompetencer og fokusområder.

Du skal derfor finde en troværdig rådgiver, som du kan stole på, og som du har tillid til. En, der vil hjælpe dig med at finde den mest optimale løsning for dig.

Vurdér, om rådgiveren

  • har erfaring med at købe og sælge virksomheder som din
  • har direkte adgang til et netværk af købere – også udenlandske
  • kan finde køberkandidater, der matcher dine ønsker til virksomhedens fremtid
  • har grundlæggende forretningsforståelse
  • er engageret i din situation og dine ønsker
  • har solid erfaring med at forhandle de økonomiske vilkår i aftalegrundlaget, for eksempel værdiansættelse, earn-out, reinvestering af aktier mm.

Er Business Broker virksomhedsmægleren, du har brug for?

Repræsenterer du en virksomhed, hvor I overvejer ejerskifte, har I måske talt om, hvordan man bedst opnår en smidig salgsproces, der resulterer i et ejerskifte til den rette køber til den optimale pris og de bedste vilkår.

Rådgiverne i Business Broker er alle partnere i virksomheden, og vi arbejder i 2-mands teams, som fagligt supplerer hinanden. Vi er jeres rutinerede og professionelle forhandlere, der har

  • indgående kendskab til markedet
  • adgang til et stort netværk i branchen – det gør vejen til den rette køber kortere
  • kendskab til erhvervslivet indefra via tidligere erfaringer.

Med os får I en tovholder, der varetager hele salgsprocessen frem til endelig bindende aftale, så I kan fokusere på driften.

Læs også artiklen: Sådan forløber en struktureret salgsproces, når du sælger virksomhed

2024-01-31T13:42:12+01:00
Go to Top