Opkøb af virksomhed
– 6 fordele ved at benytte en virksomhedsrådgiver

Mange ejere af danske virksomheder overvejer et strategisk opkøb af et andet selskab. Opkøb af virksomhed kan i mange tilfælde være den korteste vej til at realisere vækstplaner eller sikre adgang til ressourcer, viden og faciliteter. I Business Broker har vi erfaring som rådgivere i mere end 100 ejerskifter af danske og internationale virksomheder. Det gælder både salg af virksomhed og strategisk opkøb. Se et eksempel på strategisk opkøb af virksomhed, hvor danske Collectia køber en norsk virksomhed. Partner i Business Broker Ulf Steiness giver her et overblik over nogle af fordelene ved at benytte en virksomhedsmægler som projektleder i en opkøbsproces:

Fordel 1: I får jeres strategiske fundament for opkøbet på plads fra start

I opnår det optimale køb af virksomhed, når den strategiske afklaring er helt på plads tidligt i forløbet. Med Business Broker som rådgivere i en opkøbsproces får I tilknyttet to dedikerede virksomhedsrådgivere med viden om markedet inden for jeres branche. Gennem en struktureret afklaringsproces definerer vi rammerne for opkøbet sammen med jer. Afklaringsprocessen indebærer blandt andet:

  • Hvad er formålet med opkøb af virksomhed? Er det fx ønsket om tilgang af nye geografiske markeder, specifikke kompetencer eller ressourcer, udvidet produktsortiment eller serviceydelser?
  • Hvilken størrelse virksomhed kan og vil I købe?
  • Hvad er jeres rammebeløb?
  • Hvilken geografisk placering er relevant?
  • Ønsker I en virksomhed, der skal integreres i jeres eller fungere som selvstændig enhed?

Business Broker ser jeres muligheder udefra og tilfører opkøbsprocessen eksterne økonomiske, kommercielle og forhandlingskompetencer, opnået gennem mange nationale og internationale transaktioner.

Fordel 2: Vi afsøger hele markedet for relevante virksomheder for jer

Vi ser ofte, at virksomhedsejere på forhånd har udvalgt nogle virksomheder, de anser som relevante at opkøbe. Nogle gange viser det sig, at det ikke er det optimale match. I fortrolighed kan vi efter aftale gå bredere ud på markedet for jer og identificere de relevante virksomheder, inden for de rammer vi har aftalt. Det kan åbne for gode muligheder, som I ikke selv har overvejet.

Fordel 3: Vi venter ikke på, at en virksomhed sættes til salg

På jeres vegne kontakter vi med fuld diskretion ejerkredsen i de relevante virksomheder. Det gælder også virksomheder, som ikke umiddelbart har ytret interesse for et salg. Det baner vej for, at I kan købe til den rette pris, når vi indleder en dialog på et tidspunkt, hvor der ikke er andre købere.

Fordel 4: Vores anonyme kontakt til virksomheder gør opkøb nemmere på nichemarkeder

Er I aktør på et nichemarked og overvejer opkøb, er der stor risiko for, at konkurrenter meget hurtigt kender jeres interesser, hvis I selv sonderer mulighederne for opkøb på markedet. Det vil ofte presse prisen i vejret. Hvis I hyrer Business Broker til at rådgive jer, er I sikret fuld diskretion og anonymitet indtil både I og en potentiel sælger har underskrevet en fortrolighedserklæring.

Fordel 5: Vi tager de indledende drøftelser om opkøb på jeres vegne

Business Broker sikrer tillid og fortrolighed i dialogen med den potentielle sælger. Dialogen omfatter blandt andet

  • Mulige transaktionsstrukturer
  • Indledende drøftelser om fremtidig ledelse
  • Afklaring af mulige synergier – administration, økonomi, salg, produktion
  • Formidling af indikativ pris og aftale om det videre forløb

Fordel 6: Business Broker er jeres forhandler i opkøb af virksomhed

Med Business Broker som jeres virksomhedsmægler høster I fordele ved vores erfaring som rådgivere fra over 100 virksomhedstransaktioner. På jeres vegne forhandler vi en optimal aftale. Processen indebærer:

  • Forhandling af hensigtserklæring om køb (LOI, Letter of Intent), der er loyal overfor indikativ pris, markedskonformitet. Dialogen foregår i klart sprog, som alle parter forstår.
  • Optimering af prisstruktur – den rigtige pris er ikke alene aktiernes værdi, men omfatter også en række øvrige faktorer: organisationens modenhed, kompetencer, service eller produkter.

Hvordan forløber opkøb af virksomhed?

Når hensigtserklæringen om køb er godkendt af begge parter, skal handlen realiseres. Business Broker vil i denne fase fortsat være jeres tovholder, hvor vi arbejder tæt sammen med jeres revisor og advokat samt sælgers rådgiverteam, når de gennemfører due diligence-processen. Forud for de endelige forhandlinger med sælger udarbejder jeres advokat et endelig aftalegrundlaget (SPA) med tilhørende garantikatalog og bilag. Som jeres virksomhedsmægler bistår vi advokaten for at sikre, at det kommercielle grundlag i SPA’en svarer til det aftalte i hensigtserklæringen, samt at der er sammenhæng mellem due diligence og garantikatalog. Det er også i SPA’en, at en eventuel earnout-aftale nedfældes. Business Broker varetager jeres interesser helt til jeres opkøb af den helt rette virksomhed er en realitet. Vi bistår jer i at forberede den efterfølgende integrationsproces og udarbejder en 100 dages plan for den opkøbte virksomhed. Det er med til at bane vejen for, at I får det fulde udbytte af jeres strategiske opkøb.

Købsprocessen for opkøb af virksomhed:

2023-09-29T10:25:00+02:00
Go to Top