Kran Elektro A/S styrker konkurrenceevnen med branchekonsolidering

Kran Elektro A/S i Galten er blevet en del af en ny konstellation, der samler to danske aktører inden for udlejning og servicering af byggekraner. Formålet er at udnytte ressourcerne bedre på tværs af selskaberne.

Transaktionen er gennemført med rådgivning fra Business Broker.

Et rettidigt generationsskifte

Ejer og direktør Jesper Uldall Bøgh ønskede selv at indgå i en konsolidering i det danske marked i god tid før pensionen.

”Jeg ville gerne afklare mit generationsskifte i rette tid. Der var ingen i familien, der ønskede at fortsætte virksomheden, så da der var 12 år til pensionen, googlede jeg en rådgiver,” siger han.

Jesper Uldall Bøgh kontaktede to forskellige rådgivere, holdt møde og fik en vurdering af virksomheden og et tilbud på rådgivningen.

”Business Broker var mest professionelle. De virkede som et sikkert valg. Jeg er selv maskinmester og mere teknikker end menneskekender, så jeg havde brug for nogen, der kunne forhandle med de tunge drenge i industrien,” forklarer han.

Jesper Uldall Bøgh havde selv haft kontakt med to interesserede købere, som begge indgik i den strukturerede salgsproces med henblik på at sikre, at virksomheden kunne opnå den rette markedsværdi.

Salg styrker kundeservice og konkurrenceevnen

Jesper Uldall Bøgh fortsætter som medejer i den nye koncern og med at lede Kran Elektro A/S, der bevarer sit navn og medarbejdere. Den nye konstellation rummer flere fordele. I stedet for at sige nej tak til opgaver eller benytte indlejet materiel, kan begge virksomheder følge en fælles strategi for optimal udnyttelse af mandskab og maskiner.

”Vi bliver en del af noget større. Det øger konkurrenceevnen og sænker omkostningerne – til fordel for kunderne,” siger Jesper Uldall Bøgh.

Parterne var tæt på at indgå en aftale med en udenlandsk køber, men så meldte det danske alternativ sig klar til at forhandle, og det var fra begyndelsen Jesper Uldall Bøghs drømmescenarie. Det trak processen ud, men det var det værd.

”Jeg er glad for, at virksomheden forbliver på danske hænder. Det har både noget med kultur og indsigt i markedet at gøre. Vi har en fælles forståelse for, at der er et mætningspunkt for antallet af udlejningskraner i Danmark,” forklarer Jesper Uldall Bøgh.

Lang proces med tålmodighed

Det har været en langstrakt proces at finde den rette løsning, hvor også udenlandske købere var i spil. Business Broker har været rådgiver for sælger gennem hele forløbet.

”Processen krævede udtalt tålmodighed, men vi landede den helt rigtige løsning. Det har været vigtigt for os at sikre Jesper et ejerskifte, som både passede til hans personlige ønsker og samtidig kunne skabe de synergier, der gav mening i markedet,” siger Michael Vadgaard Jørgensen fra Business Broker, som sammen med Claus Bruun Rasmussen og Ole Jensen stod for at rådgive og gennemføre transaktionen.

Jesper Uldall Bøgh har ikke længere sine værdier bundet i virksomheden, men har fået et holdingselskab med nye økonomiske muligheder. Derudover har hverdagen ikke ændret sig så meget.

”Jeg skal stadig drive butikken som før, bare som teamspiller i stedet for som enegænger,” siger han.

KRAN ELEKTRO A/S

Kran Elektro A/S
indgår i branchekonsolidering

Opgave: At sælge Kran Elektro A/S i et rettidigt generationsskifte.

Løsning: Branchekonsolidering med salg til et nyt dansk selskab med foreløbigt to virksomheder. Sælger får medejerskab i det nye selskab.

Resultat: Tidligere ejer fortsætter som direktør for Kran Elektro, der får styrket kundeservice og konkurrenceevne.

Kran Elektro er en stor aktør inden for byggekraner i Danmark med base i Midtjylland.

Business Broker rådgav sælger.

Kran Elektro styrker konkurrenceevnen efter en markedskonsolidering.

Jesper U. Bøgh fremhæver tre ting:

  • Business Broker er vældig diskrete. De kan holde tæt med fortrolige oplysninger.
  • Business Broker er min garant for, at tingene forløber ordentligt, og de har orden i penalhuset.
  • Rådgiverne er meget behagelige at være i stue med. De er meget omgængelige også ude ved køber.