John Nygaard

Partner i Business Broker
Om John Nygaard
John har været partner i Business Broker siden 2010. Han er uddannet produktionsingeniør og har haft lederstillinger i forskellige danske industrivirksomheder. Senest som administrerende direktør og medejer i en mellemstor underleverandørvirksomhed, som han var ansvarlig for at sælge. Han har i den forbindelse selv oplevet, hvad det indebærer af følelser, tanker og arbejdsopgaver at sælge sin virksomhed.
John har fokus på, at der skal være et godt match og kemi mellem sælger og køber, så salgsprocessen ender med succes og gensidig tilfredshed. Der er ofte store følelser og summer på spil, hvilket kan skabe en hel speciel dynamik. Åbenhed, ærlighed og gensidig respekt er et godt udgangspunkt for at komme helt i mål.
John udtaler:
”Jeg oplever en glæde ved at hjælpe ejer og virksomhed bedst muligt videre. Det handler for eksempel om at sikre medarbejdernes arbejdsplads, og at virksomheden udvikles videre i det nye ejerskab. Processen med at finde det rigtige match og fremlægge potentialerne i at eje den aktuelle virksomhed giver mig personlig tilfredshed.
Salg af sin virksomhed er ofte et ukendt område for ejerlederen, og jeg orienterer altid ærligt om den kommende proces og de forhold, der lige netop er relevant for vedkommendes virksomhed.”







