Generationsskifte i emballagevirksomhed

Siden 1997 har B.C. Emballage A/S i Vejle leveret emballageprodukter til store kunder i den danske detailhandel.

Stifter og direktør, Niels Clausen, har i mere end 20 år været ejerleder. Efter at have rundet 70 år har han gennemført et generationsskifte i virksomheden.

Dermed er ejerskabet af selskabet overgået til investeringsselskabet Investor Hub Viborg A/S og management buy-in partner Jan Kornum, der bliver ny adm. direktør i emballagevirksomheden.

De nye ejere overtager en veldrevet handelsvirksomhed. B.C. Emballage sælger kundespecifikke emballageprodukter i papir og plast. For eksempel poser til bake off-brød eller delikatessevarer. Ordrerne bliver produceret hos dygtige leverandører i primært Polen og Tjekkiet.

Rådgiver i salg af handelsvirksomhed

Sælger Niels Clausen valgte Business Broker til at gennemføre en struktureret salgsproces af sin handelsvirksomhed.

”Min revisor kom med et par forslag til, hvem der kunne være mine virksomhedsmæglere. Et besøg på Business Brokers hjemmeside vakte min tillid, og den var intakt efter vores første møde”, udtaler Niels Clausen.

John Nygaard og Claus Bruun Rasmussen udgjorde rådgiverteamet fra første, uforpligtende møde i emballagevirksomheden til closing med de nye ejere.

Køberkandidater til nichevirksomhed

Sælgers opdrag til Business Broker var at identificere køberkandidater, der havde intention om at drive virksomheden videre som en selvstændig enhed med eget navn.

Inden for de rammer har Business Broker foretaget en bred afsøgning i markedet i ind- og udland og været i dialog med en række relevante køberkandidater. Det rette match blev skabt via Business Brokers vidt forgrenede netværk.

”Efter en fortrolig dialog viste Jan Kornum hurtigt interesse for at træde ind i B.C. Emballage som ny ejer og direktør. Han ønskede dog en finansiel partner. Business Brokers præsentation af casen for kapitalfonden Investor Hub Viborg A/S resulterede i et godt match mellem de to købere personligt såvel som finansielt”, fortæller virksomhedsmægler John Nygaard.

Emballagevirksomhed solgt via virksomhedsmægler

Med generationsskiftet er vejen banet for at indfri B.C. Emballages vækstpotentiale, supplerer Claus Bruun Rasmussen fra Business Broker:

”B.C. Emballage har en stor omsætning og en pæn indtjening på baggrund af få, store kunder. Der er et uudnyttet marked for at udvide produktsortimentet. En ekstra materialetype som for eksempel karton kan åbne muligheder for at sælge mere til eksisterende kunder og for at opdyrke nye kunder, blandt andet på fastfoodmarkedet.”

Med sin baggrund som salgsdirektør i detailbranchen, har køber Jan Kornum kompetencerne til at udnytte dette potentiale, vurderer Claus Bruun Rasmussen.

Sælger Niels Clausen er enig:

”Jan er den helt rette til at drive virksomheden videre. Han er købmand, ligesom mig, og det er vigtigt, når man skal forstå vores kunder og vinde deres tillid. Desuden besidder Jan en fleksibel tilgang og en erfaring, der kan bringe virksomheden videre”.

Erfaren rådgiver ved salg af emballagevirksomhed

Niels Clausen ser tilbage på en salgsproces, han er særdeles tilfreds med:

“Jeg synes, Business Broker har løst opgaven perfekt. Rådgiverne arbejdede ubetinget for at sikre mig den bedste løsning. Desuden holdt de mig orienteret hele vejen og endte med at køre forhandlingen flot i mål”, siger sælger.

Med rådgivning fra Business Broker har B.C. Emballage gennemført et stærkt generationsskifte, der involverer en erfaren køber som Investor Hub Viborg og en kompetent MBI-partner.

I en overgangsfase på et par år fortsætter Niels Clausen i B.C. Emballage på nedsat tid i parløb med den nye ejer.

B.C. EMBALLAGE A/S

Investor Hub Viborg og MBI’er Jan Kornum
erhvervede B.C. Emballage A/S

Opgave: Generationsskifte i handelsvirksomhed med speciale i kundespecifikke emballageprodukter

Løsning: Salg til nye ejere, der besidder de rette kompetencer for at udvikle B.C. Emballage A/S yderligere.

Resultat: En stærk konstellation mellem et investeringsselskab som majoritetsejer og en forretningsorienteret Management Buy In-kandidat.

B.C. Emballage A/S er en fokuseret handelsvirksomhed, der sælger kundespecifikke emballageløsninger. Kunderne er primært at finde i den danske detailhandel.

Business Broker rådgav sælger.

Niels Clausen fremhæver tre ting:

  • Business Broker har i mine øjne ageret perfekt. Fra en god værdiansættelse til forhandlingsfasen, der endte, som jeg ønskede det
  • Den tillid, som Business Broker vakte allerede ved første bekendtskab holdt hele vejen
  • Informationsniveauet fra John og Claus har været i top