Ejerskifte sætter ny fart i Kiso A/S

Peder Skjoldbro fra Karlslunde Strand har overtaget Kiso A/S i Køge, som producerer tekniske gummiprodukter og beskæftiger 25 medarbejdere. Han har dermed realiseret sit mål om at blive herre i eget hus.

”Jeg har oplevet en positiv proces i forbindelse med købet af Kiso. Samarbejdet med Business Broker, som har været sælgers rådgiver i sagen, har været godt, og de banker, der har været involverede, har været positive hele vejen igennem processen”.

Business Broker har rådgivet sælger af Kiso, Tage Magnusson, der til daglig bor i Schweiz. Tage Magnussen, der netop er fyldt 90 år, har ejet og aktivt deltaget i virksomheden siden 1982. Den daglige drift af virksomheden har dog været varetaget af hans søn, Stephan Magnusson siden 2000.

Den nye ejer oplyser, at Kiso skal have øget fokus på salg, kundeservice og produktudvikling. Han vil benytte erfaringen fra sin tidligere mangeårige ansættelse hos Carlsberg Breweries A/S til at videreføre Kisos stærke brand og til at styrke Køge virksomhedens position på det europæiske marked som producent og leverandør af bl.a. teknisk gummi til industrien og tætningslister til vinduesindustrien.

Kontakt Ulf Steiness for yderligere information om dine muligheder for en fortrolig dialog om køb eller salg af virksomhed.

KISO A/S

Peder Skjoldbro
erhvervede Kiso A/S

Opgave: Generationsskifte i virksomhed med udenlandsk ejer.

Løsning: Salg til privat investor (MBI), Peder Skjoldbro.

Resultat: Identifikation af køber, der kan videreføre Kisos stærke brand og styrke virksomhedens position på det europæiske marked.

Kiso A/S producerer tekniske gummiprodukter til industrien og tætningslister til vinduesindustrien.

Business Broker A/S rådgav sælger.