Familiedrevet facility service-virksomhed solgt i strategisk handel
Sundby Rengørings Service har i 32 år udført ejendomsservice i Københavnsområdet.
Ægteparret bag Sundby Rengørings Service ApS, Jimmi og Danielle Hansen ønsker at prioritere andre aktiviteter, og derfor har de solgt deres veldrevne virksomhed.
Køber er TipTop Ejendomsservice ApS. Bag den danske køber står en finsk børsnoteret koncern PHM Group OY, som er moderselskab for TipTop Ejendomsservice.
John Klindt og Klaus Termansen har været rådgivere for Sundby Rengørings Service i hele salgsprocessen. Dermed har Business Broker et aktuelt overblik over virksomheder, der viser interesse i at opkøbe rengørings- og servicevirksomheder.
Rådgiver i salg af rengøringsvirksomhed
Ægteparret Hansens livsværk er solgt til en attraktiv pris, hvilket der er to primære årsager til, fortæller John Klindt.
”Danielle og Jimmi Hansen har drevet en sund virksomhed med god kundeservice og en stødt stigende omsætning de seneste mange år. Alene af den grund har flere potentielle køberkandidater vist interesse”.
Desuden er markedstendenser en central årsag til, at handlen er indgået med en dansk virksomhed, der har et pengestærkt, udenlandsk selskab i ryggen.
”Der er mange mindre spillere på det danske rengørings- og servicemarked – et marked, der er vokset år for år. Internationale spillere er gode til at spotte vækst. Derfor er det helt naturligt, at der nu sker en konsolidering og en internationalisering”, forklarer John Klindt.
Generationsskifte i rengøringsvirksomhed
Med opkøbet af Sundby Rengørings Service opnår PHM Group en større andel på det danske marked. Desuden får TipTop Ejendomsservice tilført knowhow og kapacitet.
Danielle Hansen er ikke i tvivl om, at TipTop Ejendomsservice er det rette match for Sundby Rengørings Service.
”Vi kan se os selv i TipTop Ejendomsservices ledelse, bare i en yngre udgave. De har samme energi og et drive som os, og virksomheden ligner på mange måder vores. Derfor er vi overbeviste om, at vores medarbejdere forsat vil gå glade på arbejde som en del af en større arbejdsplads”, fremhæver Danielle Hansen.
Professionelle virksomhedsmæglere med personlig indsigt
Danielle og Jimmi Hansen er begge i 50’erne. Det var vigtigt for dem at finde de rette eksperter i salg af virksomhed, da de traf beslutning om ikke længere at drive Sundby Rengørings Service, som de sammen har lagt utallige timers arbejde i de seneste årtier.
”Det var en kæmpe beslutning at sælge. På mange måder er vores virksomhed som et barn for os. Det oplevede vi, at Business Brokers rådgivere forstod lige fra starten og har håndteret rigtig fint i forløbet, samtidig med at de har ageret professionelt og strategisk på vores vegne i salgsprocessen”, siger Danielle Hansen.
Hun har især værdsat John Klindt og Klaus Termansens indsats under due diligence, da forhandlingerne gik ind i den afsluttende fase.
”Hvis ikke vi havde haft Business Broker, var vi blevet væltet helt bagover alene af den mængde spørgsmål, som køber ønskede svar på. Det har Klaus og John sørget for, at vi ikke blev”, siger den nu tidligere medejer af rengøringsvirksomheden på Amager.
Rådgivning i due diligence
Business Brokers rådgivere genkender billedet af, at due diligence kan fylde meget i et generationsskifte, når køber har egen juridisk afdeling, og sælger er en mindre virksomhed.
”Det kræver en særlig indsats i mæglerarbejdet, når køber kommer med et stort garantikatalog, som sælger kan have svært ved at dokumentere, at de matcher. I dette tilfælde har vi bistået sælger i at balancere købers krav på et niveau, der matcher den størrelse, som Sundby Rengørings Service har”, siger Klaus Termansen.
Danielle og Jimmi Hansen forsætter i TipTop Ejendomsservice som konsulenter. De ser begge frem til at få frigivet tid til familien.
SUNDBY RENGØRINGS SERVICE ApS
TipTop Ejendomsservice ApS
erhvervede Sundby Rengørings Service ApS
Opgave: Salg af virksomheden i forbindelse med generationsskifte.
Løsning: En struktureret proces resulterede i salg af Sundby Rengørings Service til det finske børsnoterede selskab PHM Group OY via deres danske datterselskab Tip Top Ejendomsservice.
Resultat: Med købet af Sundby Rengørings Service opnår PHM Group en styrket position på det danske marked.
Sundby Rengørings Service A/S er et regionalt serviceselskab, der udfører rengøring og vedligeholdelse af erhvervs- og beboelsesejendomme.
Business Broker rådgav sælger.
Danielle Hansen fremhæver tre ting:
- Business Broker har sikret os trygge rammer, som også har taget højde for vores følelsesmæssige proces
- Business Broker er professionelle
- Klaus og John har udvist personligt drive i salgsprocessen. De har i høj grad været ”vores” mænd